Årslev Fysioterapi logo

SPORTSSKADER

 

Jeg har fået en sportsskade – hvad gør jeg?

Din fysioterapeut har den nyeste viden indenfor sport og idrætsskader.

Vi kan hjælpe med at bedømme skadens omfang og give et bud på, hvor lang tid der går, før du kan genoptage din idræt. Vi hjælper med at planlægge genoptræningen og teste, om skaden er helet.

Konsultationen vil starte med at fysioterapeuten snakker med dig om din skade, hvordan den er opstået, hvor smerterne sidder osv. Fysioterapeuten vil herefter foretage en grundig undersøgelse.

Når fysioterapeuten er kommet frem til en diagnose og et billede af din sportsskade, vil du i nogle tilfælde få en manuel behandling, hvorefter I sammen lægger en plan for din videre behandling og restitution. Det kan være gennem øvelser, som skal styrke området kombineret med fysioterapeutiske behandlinger på klinikken. Behandlingen kan for eksempel bestå af genoptræningsøvelser, udspænding, udholdenhedstræning, stabilitetstræning og vejrtrækningsøvelser. Den fysioterapeutiske behandling på klinikken består ofte af en kombination af massage, mobilisering og triggerpunktsbehandling.

Behandling af sportsskader skal gerne ske forholdsvis hurtigt, hvis man nogenlunde hurtigt vil af med sin skade og smerte og tilbage til at dyrke sin sport.

 

nogle skader tager længere tid

Er der tale om mere alvorlige idrætsskader som korsbåndsskader, brud m.m. må man acceptere, at det tager tid. Ikke desto mindre er det væsentligt også i denne sammenhæng at have en god fysioterapeut som kan lave en god genoptræningsplan.

Fysioterapeuterne i Årslev Fysioterapi besidder alle stor viden inden for skadesbehandling og alle er desuden selv aktive sportsudøvere.

Kontakt os og lad os hjælpe dig til at blive din skade kvit.

Du kan bestille tid på tlf. 65 99 13 20 eller benytte vores online booking.