genoptræning
Genoptræning
Genoptræning er en vigtig del af de fleste behandlingsforløb hos en fysioterapeut. Det kan enten være individuelt, på hold eller som opfølgende selvtræning.
Er du medlem af Sygeforsikringen danmark vil der være mulighed for tilskud. Nogle forsikringsselskaber giver også tilskud, men det kræver, at der foreligger en forudgået aftale.
Din fysioterapeut udarbejder dit træningsprogram, så det supplerer dit behandlingsforløb.
Mulighed for selvtræning er inden for Årslev Fysioterapis almindelige åbningstider.
genoptræning efter indlæggelse
Nogle patienter oplever at vente i flere uger på genoptræning efter indlæggelse, mens andre venter få dage.
Fra 1. juli 2018 er der indført en garanti for, at du kommer hurtigt i gang med din genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det betyder, at hvis din kommune ikke kan starte din genoptræning (som er beskrevet i din genoptræningsplan) inden for 7 dage efter du er udskrevet, kan du vælge en privat leverandør, som der er indgået aftale med.
Årslev Fysioterapi er godkendt til at varetage genoptræningen for patienter, der måtte opleve længere ventetid hos kommunen.
Hurtig genoptræning er afgørende
Kommer man ikke i gang med genoptræningen hurtigt efter fx en knæ- eller hofteoperation, kan det have alvorlige konsekvenser.
Patienter der ikke kommer i gang med genoptræningen kort efter indlæggelse, har sværere ved at genvinde funktionsevnen og vende godt tilbage til hverdagen. For mange betyder det, at man er sygemeldt i længere tid. Derfor er vi glade for, at vi nu kan gå ind og hjælpe borgerne med den vigtige genoptræning.
Det betyder, at du som patient kan forvente genoptræning uden ventetid i trygge rammer hos en lokal klinik.
Du kan læse mere om det frie valg af genoptræning her.
