gla:d til knæ/hofte
GLA:D® er for for dig, der har ondt i hofter eller knæ
GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. GLA:D er også for dig, som gerne vil forebygge.
Et GLA:D-forløb omfatter både information om artrose og dens smertemekanismer, viden om, hvordan du bedst kan håndtere dine smerter og sidst, men ikke mindst, opstarten af et træningsprogram, der er tilpasset netop dit niveau på en sikker og tryg måde.
GLA:D® er en uddannelse af dig som patient og en træningsform baseret på den bedste forskningsviden fra Sundhedsstyrelsen, forskningsstudier og fra internationale kliniske retningslinjer. Anbefalingerne repræsenterer den nyeste og bedste viden om behandling af smerter fra hele verden.
GLA:D® må kun varetages af en særlig GLA:D-certificeret fysioterapeut.
Hos Årslev Fysioterapi kan du booke tid til et GLA:D-forløb hos Lena eller Jeppe. Book nu på tlf. 65 99 13 20 eller benyt vores online booking.
Et GLA:D-forløb består af:
- Individuel undersøgelse v. GLA:D certificeret fysioterapeut
- To ganges teoretisk undervisning om artrose.
- 6 ugers holdtræning to gange ugentligt eller som hjemmetræning.
- Udlevering af materiale om træning samt logbog.
Hele forløbet varetages af vores to GLA:D-certificeret fysioterapeuter Lena og Jeppe.
hvad er artrose?
Artrose, som er det moderne ord for slidgigt, er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er syg og ikke tåler normal belastning.
Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet.
Artrose kan derfor bedre betegnes ledsvigt.