NEUROLOGISK TRÆNING OG GENOPTRÆNING
Neurologisk træning og genoptræning
Hos Årslev Fysioterapi & Osteopati tilbyder vi en række hold for personer med neurologiske diagnoser som eksempelvis hemiplegi, parkinson og sclerose. Fælles for disse hold er, at vi sjældent blot sammensætter ud fra diagnose – men også ud fra funktion, niveau og træningsbehov.
Vi ved, at to personer med samme diagnose kan have vidt forskellige udfordringer og ressourcer. Nogle oplever også træthed, talebesvær eller nedsat overblik, især i situationer med mange sanseindtryk og forstyrrelser. Derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte. Inden opstart vurderer vi dit funktionsniveau, og under træningen tilpasses øvelserne løbende, så de giver mening for netop dig.
Vores fysioterapeuter har erfaring inden for neurologisk rehabilitering. Der arbejdes målrettet med blandt andet styrke, balance, koordination og funktionelle bevægelser.
Derudover har vi fokus på kognitiv træning, hvor vi arbejder med hukommelse, koncentration og hjernens evne til at håndtere flere input og forstyrrelser på samme tid.
Der er altid en god og uformel stemning på holdene – fordi trivsel og tryghed er en vigtig del af et godt træningsforløb.
På holdene er der plads til forskellighed. Nogle træner for at genvinde tabt funktion, andre for at vedligeholde eller forbedre deres nuværende niveau. Målet er at styrke din funktionsevne, tryghed og selvstændighed i hverdagen – i dit tempo og med respekt for dine ressourcer.
Du vil derfor opleve, at du ikke blot deltager på et hold – men indgår i et målrettet træningsforløb, hvor indhold, belastning og progression løbende bliver tilpasset dine behov og din udvikling.
Derfor hjælper træningen
- Forbedrer styrke, balance og koordination
- Øger selvstændighed i hverdagen
- Forebygger stivhed og fejlbelastninger
- Giver motivation gennem træning i fællesskab
- Skaber trygge rammer med faglig vejledning
tidspunkt
Vi har forskellige neurologiske hold alle ugens dage.
Inden start vil du blive screenet af en fysioterapeut, som sammen med dig vurderer dit funktionsniveau og behov, og på den baggrund finder I det helt rigtige hold.
Tilmelding
Holdene har løbende optag. Du bedes kontakte os på tlf. 65 99 13 20
