priser og tilskud

∗∗ Afbud til behandling skal ske telefonisk (ikke sms) senest hverdagen før. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves der gebyr.

∗ Fysioterapeut Victor Ladegourdie er under uddannelse til osteopat. Ønsker du fysioterapi med osteopatisk tilgang, skal du bede om det.

Muligheder for tilskud

Lægehenvisning: Årslev Fysioterapi har overenskomst med den offentlige sygesikring. Det betyder, at hvis du har en henvisning fra lægen, så er du berettiget til at få tilskud til din behandling. Tilskuddet er på 40% af taksten. Du kan selvfølgelig også få behandling, hvis du ikke har en lægehenvisning, så modtager du blot ikke tilskud fra det offentlige.

Sygeforsikring “danmark”: Medlemmer af sygeforsikring “danmark” får tilskud til visse typer behandling. Dette gælder både med og uden lægehenvisning. Klinikken kan afregne direkte med “danmark”. Se sygeforsikring “danmarks” tilskud til fysioterapi.

Sundhedsforsikring: Hvis du er sundhedsforsikret, har en sundhedsordning eller vil gøre brug af din ulykkesforsikring, skal du forinden selv have haft kontakt til dit forsikringsselskab og aftalt, hvilke udgifter der er dækket. De fleste selskaber giver patienten et frit behandlervalg.

Pensionister med helbredstillæg (helbredskort): Har mulighed for at få dækket op til 85 procent af egne udgifter. Læs mere om helbredstillæg.

Betaling: Der kan betales med Dankort/Visa i betalingsautomat eller med MobilPay. Betaling efter hver behandling.