Fysioterapeut Emil

personligt

Emil kan lide at dyrke undervandsjagt rundt omkring i de danske farvande, hvor han blandt andet harpunerer taskekrapper og hummere til familiens aftensmad.

Og så er Emil en rigtig fagnørd der blandt andet interesserer sig meget for biohacking og funktionel medicin; altså en holistisk tilgang til sundhed, der fokuserer på at finde og behandle de underliggende årsager til sygdomme i stedet for kun at behandle symptomer. Det kombinerer videnskab med livsstil og kost.

leder efter årsager

For Emil er det vigtigt at behandle ud fra et helhedsperspektiv og at se på hele kroppen når han laver undersøgelse og behandling.

– Mange gange har vi smerter eller ubehag andre steder end der, hvor problemet måtte have sin årsag, og for mig at se er det netop nøglen til at afhjælpe problemet på lang sigt at få behandlet årsagen, og ikke blot symptomet.

columna terapeut

Emil har en efteruddannelse som columna terapeut. Det er en overbygning inden for manuel behandling til massører, skadesbehandlere og fysioterapeuter, og er et speciale der indeholder grundig undersøgelse og behandling af bækken, ryg, nakke og ribben med en muskuloskeletal tilgang – altså muskler, led, bindevæv og kropsholdning.

Uddannelse

Uddannet fysioterapeut, fysiurgisk massør og skadesbehandler og studerer i øjeblikket osteopati på 4. (sidste) år ved European School of Osteopathy.

kurser

Emil har taget kurser inden for blandt andet:

  • Bækken
  • Ryg
  • Nakke
  • Hormonelle ubalancer
  • Vitaminer og mineraler
  • Kost og ernæring
  • Funktionel medicin