åndedrætshold

Åndedrætshold

Et 6 ugers forløb med fokus på vejrtrækning, kropslig ro og velbefindende

Åndedrætsholdet er for dig, der oplever udfordringer med vejrtrækningen – fx i forbindelse med KOL, astma, senfølger efter COVID-19, stress eller angst – eller dig, der blot ønsker at blive mere bevidst om din vejrtrækning og optimere denne til fordel for dit velvære og sundhed.

På holdet får du viden om, hvad en hensigtsmæssig vejrtrækning er, hvordan den udføres, og hvilken betydning vejrtrækningen har for kroppens fysiske og psykiske velbefindende.

Vi arbejder med rolige og enkle øvelser, der har fokus på at øge bevægeligheden omkring mellemgulv, ribben og brystkasse og skabe bedre forudsætninger for en friere og dybere vejrtrækning. Vi træner desuden forskellige åndedrætsteknikker, som kan hjælpe med at regulere vejrtrækningen, skabe ro i kroppen og understøtte lungefunktionen.

Der er plads til alle niveauer, og øvelserne tilpasses den enkelte. Du behøver derfor ikke have erfaring med åndedrætstræning for at deltage.

Holdet varetages af fysioterapeut Sofie Neldeberg, der instruerer og hjælper, så du får en personligt tilpasset vejledning.

Vi har kun små hold, så der er tid til hjælp og vejledning for den enkelte.

 

 

Jeg arbejder altid aktivt med åndedrættet på alle mine hold.

Vores åndedræt er tæt forbundet med nervesystemet. Det betyder, at du med vejrtrækningen kan påvirke, hvordan kroppen har det og hjælpe den til at berolige nervesystemet.

Sofie Neldeberg

Fysioterapeut / Underviser i Fysio-flow

}

Tidspunkt

Første gang: fredag d. 23. oktober 

Kl. 12.00-12.45

Tilmelding og spørgsmål

Kontakt os på tlf. 65 99 13 20 hvis du vil være med eller har spørgsmål.

medbring

Lille tæppe, drikkedunk + evt. yogamåtte (hvis du gerne vil bruge din egen)